Glæden ved Gospel

Glæden ved Gospel

1582

Et fotoprojekt om de mennesker der synger gospel af Sarah Rønholt.

1582
Gospelnation
Gospelnation føjede 3 billeder til Glæden ved Gospel album på Glæden ved Gospel siden 6 år siden

Som 24 årig flyttede jeg fra udlandet til Danmark hvor det var svært at falde til. Folk var venligt, men samtidig blev jeg holdt på afstand hvilket bl.a. blev begrundet med, at jeg var så anderledes. Det var ydre ting såsom min bopæl og min indretning der blev påpeget som årsag. <br /><br />Først da jeg, ca. 30 år senere startede på at synge gospel, følte jeg mig for 1. gang virklig som et ligeværdig medlem af et fællesskab i Danmark. Jeg følte mig éns med de andre kormedlemmer og for en gang skyld ikke speciel. Indenfor musikkens verden taler vi allesammen samme sprog uafhængig af køn, alder, etnisk baggrund, hudfarve, religion, udseende, socialt status etc. Gospelmiljøet er inkluderende og der er netop mangfoldighed, hvilket jeg værdsætter i høj grad. <br />Ved at synge gospel skaber vi noget sammen i fællesskab på trods af vores forskelligheder.<br /><br />At synge sammen med andre gør mig glad og gør mig trygt Mens jeg synger har jeg lagt livets udfordringer fra mig.<br />Ved at synge i et gospelkor kan jeg være social uden, at det samtidig er - eller føles - forpligtende. Gospelmiljøet har også beriget mig med en del venskaber, som jeg sætter stor pris på.<br /><br />Sonja (Danmark) Singing gospel music opens my hidden spaces, it gives me confidence i never thought i have inside of myself. Grown up singing in church choirs actual in a small chamber choir- its sometimes still is a challenge to show your emotions while sing a gospel song but i really enjoy to be able to do sing both music types and feel the vibes despite social norms, having fun and enjoying getting to myself and the real meaning of words and music. <br /><br />Urike Jeg ved ikke præcis hvornår og hvordan. Men undervejs er troen vokset lige så stille frem i mig.<br />Jeg tror ikke, det var et tilfælde, jeg opdagede gospel i Århus alle disse år siden. Jeg tror, et frø skulle lande i mig dér. Bare et frø, for jeg var ikke helt klar til det endnu. Så der måtte blot sås et frø, der kunne bruge mange år på at finde næring nok til at vokse til det solide træ, jeg nu kan mærke i mig. <br /><br />Dengang var jeg ikke klar til at tro. Jeg har altid været interesseret i, hvad tro er, og hvad den gør ved mennesker. Jeg har læst en masse om tro, ideologi, gruppepsykologi og teologi - ad videnskabelig nysgerrighed. Jeg havde ikke dengang tænkt, ideen om en Gud kunne komme til at være en naturlig del af mit billede af verden. <br />Men det er det altså nu, og jeg kunne ikke forestille mig andet.<br /><br />En gospelveninde sagde for et par år siden til mig: “Er du ikke ked af, det tog så mange år at opdage Gud?”<br />Og nej, det er jeg ikke. Det var præcis sådan, det var nødt til gå for at lande i mig. Ellers havde jeg vendt det ryggen og tænkt, jeg havde styr på, hvordan verden så ud, og at konceptet Gud ikke på nogen måde kunne passe ind i dét videnskabelige syn på verden, der var så vigtigt for mig at holde fast i den gang. Nu tænker jeg, at Gud og videnskab ikke er modsætninger. Det kan sagtens være to sider af samme sag. Og jeg er ikke i tvivl om, det at synge gospel har været en stor del af den ændring i mig.<br /><br />Så jeg synger gospel fordi, jeg ikke kan lade være, fordi det er blevet så stærk en del af min sjæl - og fordi det er her, jeg føler mig tættest på Gud. <br /><br />Gospel fylder mig op. Der sker ting i mig, hver gang, jeg synger gospel.<br /><br />Gospel giver mig til stadighed følelsen af at komme hjem.<br /><br />Anni (Danmark)
Billeder hentes.
Mads Holm Andersen

Populære events