Henter kort…
  • Dato & Tidspunkt
    28. oktober 2017 kl 09.00 - 28. oktober 2017 kl 21.30
  • En fantastisk sangerinde og underviser kommer forbi kirkeladen og inspirerer os en hel dag med redskaber til at "Blive en bedre korsanger" - et kursus, som hun har stor succes med, både i højskole- og korsammenhænge.

    Selve workshoppen vil være fra kl 9-17. Mødetid kl 08.30 - medbring evt morgenmad og spis i konfirmandstuen fra 08.30-09.00.

    Efter Workshoppen går vi udenfor med fakler og laver et fakkeltog udenfor og rundt om kirken. Der afholdes en lille andagt i kirken som afslutning.

    Efter andagten skal der være mulighed for fælles spisning. Pris kr 100,- og man medbringer selv mad til dagen og drikkevarer. 


    Når vi har spist vil der være kor-weekend-stemning i Kirkeladen med sang, sang og hygge.


    Dagen tilrettelægges med udgangspunkt i kursisterne og kan blandt andet indeholde

    • Sangteknik
    • Fortolkning
    • Performance
    • Teambuilding
    • Det personlige ansvar
    • Selvtillid og selvværd
    • Små og store fællesskaber inden i korfællesskabet
    • og meget mere

    Sæt dagen af og kom og få en oplevelse, når Laura guider os igennem det at være korsanger.

  • Kategori
    Workshops
  • Adresse
    Græse Bygade 25, 3600 Frederikssund
  • Eventadmin
    Mads Holm Andersen